ABRUZZO
Abruzzo – Det autentiske Italien
Abruzzo er en bjergrig region i det østlige Italien ved Adriaterhavet – på omtrent samme breddegrad som Rom. For skandinaver er området stadig relativt ukendt, men det rummer lange, næsten endeløse sandstrande og en kultur, hvor livsstil og traditioner har ændret sig mindst gennem århundreder.
Regionen er en af Italiens grønneste og byder på nationalparker og bjergområder. Gran Sasso er et af de store trækplastre med fantastiske vandremuligheder, naturoplevelser og alpint skiløb om vinteren.
I Abruzzo finder du charmerende historiske byer som Pescara, L’Aquila, Teramo og Chieti samt gamle klostre, bl.a. i den smukke Aterno-dal kun ca. 12 km fra L’Aquila. Inde i landet skifter landskabet mellem tætte skove, vilde enge, golde højsletter og snedækkede bjergtoppe, og her er både nationalparker og kvalitets skisportssteder.
Langs kysten ligger byer som Vasto, Silvi Marina, Giulianova, Pineto og Martinsicuro på stribe. I lighed med Toscana præges området af bølgende bakker og højdedrag, som gradvist overgår til mere åbne sletter tættere på kysten.
Abruzzo er også kendt for sit stærke køkken, samt vine i stigende kvalitet og et roligere livstempo end mange af Italiens mest besøgte destinationer. Turismen er stadig moderat, og selv om strandene er fyldte om sommeren, er det ofte italienere selv, der ferierer her.
Med attraktive ejendomspriser, smukke landskaber, lange strande og en køretid på ca. 2,5 timer til Rom er Abruzzo et oplagt valg for dig, der søger bolig i det “ægte” Italien.

